feb
23

TV Guide DR K




DR K, d. 23. februar 2012

15:20
Spectacle - Elvis Costello med Bill Clinton (2:13) Musikalsk talkshow fra 2008. 16:9
Elvis Costello har denne gang ekspræsident Bill Clinton i studiet til en uhøjtidelig og afslørende samtale om Clintons ungdomsdrømme om en karriere som jazzsaxofonist, som blev fravalgt for karrieren som politiker. Clinton fortæller varmt og bevægende om nogle af sine tidlige musikalske oplevelser og om sin beundring for musikere som Elvis Presley, John Coltrane, Beatles, Rolling Stones, Nina Simone og mange andre.
16:05
Spectacle: Elvis Costello med Tony Bennett (3:13) Musikalsk talkshow fra 2008. 16:9
Den amerikanske crooner Tony Bennett, født i 1926, er ikke alene den eminente fortolker af den store amerikanske sangbog, men også en af de sidste, der selv har mødt de store sangskrivere og komponister. I en forførende time taler Elvis Costello og Tony Bennett om mange af disse fantastiske sange og de farverige mennesker, der havde ansvaret for dem.
16:50
Skal det nu være kunst? Amerikansk dokumentarprogram fra 2007. 16:9
Det er et spørgsmål, der altid har engageret og frustreret passionerede kunstelskere. Kan dette kaldes kunst eller ikke? Og hvorfor. Her møder vi en række kunstnere, der bevæger sig på kanten af den traditionelle kunstdefinition. Heriblandt tatovøren Don Ed Hardy, hvis japansk inspirerede tegninger nu kan ses på tøj, sko og vin. Jeffrey Vallance der købte en frossen kylling i et supermarked, begravede den på en kæledyrskirkegård og dokumenterede hele processen i bogen 'Blinky, the Friendly Hen'.
17:30
Den store kunst - Lucien Freud (4:4) Fransk kunstserie fra 2009. 16:9
Den franske kunsthistoriker Hector Obalk tager os med på en lystrejse gennem kunsthistorien. Snarere end at reflektere over kunstnerens privatliv, kunstmarkedets indflydelse og den historiske kontekst, fokuserer Obalk på kærligheden til kunsten, hvad enten det er maleriet, arkitekturen, skulpturen eller fotografiet.
18:00
Moderne Klassikere: Neneh Cherry - Buffalo Stance 
Smart, legesyg og med masser af attitude fra gaden. Sangen "Buffalo Stance" ramte 1988 som en bombe og gjorde sangerinden Neneh Cherry til popstjerne - mens hun var højgravid. I Moderne Klassikere fortæller sangerinden om en anderledes popsang. Og vidste du, at første version hed "Looking Good Diving With the Wild Bunch"? Mød også den legendariske producer Bomb the Bass, stylisten Judy Blame og andre som satte deres præg på "Buffalo Stance". Sendt første gang 14.02.12
18:55
Mennesket i middelalderen (1:4) "Viden" Engelsk dokumentarprogram fra 2005. 16:9
En af Englands ledende historikere undersøger, hvordan menneskene i middelalderen tænkte og opfattede deres omverden. Selv om deres tankesæt var præget af mysticisme og gudstro, var det også i middelalderen, at grobunden blev lagt for den intellektuelle og videnskabelige revolution i den vestlige verden.
19:55
Dagens sang  16:9
- sunget af et af DRs kor.
20:00
Fashion - London (4:10) Svensk dokumentarprogram fra 2011. 16:9
Vi følger den kendte stylist Marian Kihogo gennem en dags arbejde under Londons modeuge. Vi får også et backstage glimt af Mulberrys kollektion før opvisningen og et eksklusivt interview med Burburrys kreative direktør, Christopher Bailey.
20:30
Filmselskabet 
DR K's nye filmprogram, hvor vært Maria Månson inviterer gæster til filmselskab. Ugens mest interessante film bliver anmeldt og diskuteret. Sendes også 26. og 28.02.12.
21:00
Wallis Simpson Portrætprogram fra BBC fra 2010. 16:9
Wallis Simpson er blevet beskyldt for at være alt fra en selskabssyg papegøje, en gold-digger og endog en nazisympatisør. Den to gange skilte amerikanske kvinde gik over i verdenshistorien, da hun forelskede sig i den britiske kong Edward VIII, og blev årsag til en dyb konstitutionel krise i Storbritannien. Kongen kunne som overhoved for den engelske kirke ikke under nogen omstændigheder gifte sig med en fraskilt kvinde, og til den britiske regerings bestyrtelse valgte han at abdicere for at kunne leve sit liv sammen med den kvinde, han elskede.
21:50
Tristana Spansk/italiensk/fransk drama fra 1970.
Den forældreløse Tristana bliver adopteret af den frisindede og tolerante adelsmand Don Lope. Da Tristana vokser til, forelsker den ældre mand sig i hende, og Tristana fungerer både som datter og hustru, indtil hun kræver sin frihed til at leve sit eget liv. Tristana: Catherine Deneuve. Don Lope: Fernando Rey. Horacio: Franco Nero. Saturna: Lola Gaos. Instruktion: Luis Buñuel.
23:50
New Danish Screen: Træneren Dansk kortfilm fra 2009. 16:9
Niels liv drejer sig om én ting; Håndbold. Niels er 14 år og en meget talentfuld målmand, der spiller på et godt hold, som hele den lille provinsby støtter. Holdets dygtige træner, John, ser Niels som et kæmpe talent og en måske kommende landsholdspiller og tager sig meget af ham. Niels har stor tiltro til sin træner, som er en rigtig god ven og også en slags storebror for ham. Uden for banen kæmper Niels en anden kamp på kærlighedens bane. Her er det Pernille, der er den vigtigste medspiller. Efter at have kvalificeret sig til finalen om Danmarksmesterskabet, holder træneren en fest for drengene. Da Niels får lov til at låne trænerens soveværelse til ham og Pernille, men falder i søvn, tager tingene en drejning som presser Niels både på og udenfor håndboldbanen. Medvirkende: Jens Albinus, Christian Wienberg, Sarah Juel Werner, m.fl. Instruktør: Lars Mikkelsen. Manuskript: Mogens Rukov, Christoffer Boe & Lars C. Detlefsen. Fotograf: Lars Vestergaard. Scenograf: Thomas Dahl. Musik:Tin Soheili og Niklas Schak. Produktion: Zentropa i samarbejde med bl.a. New Danish Screen og DR. Sendt første gang 24.05.10
00:20
Skal det nu være kunst? Amerikansk dokumentarprogram fra 2007. 16:9
Det er et spørgsmål, der altid har engageret og frustreret passionerede kunstelskere. Kan dette kaldes kunst eller ikke? Og hvorfor. Her møder vi en række kunstnere, der bevæger sig på kanten af den traditionelle kunstdefinition. Heriblandt tatovøren Don Ed Hardy, hvis japansk inspirerede tegninger nu kan ses på tøj, sko og vin. Jeffrey Vallance der købte en frossen kylling i et supermarked, begravede den på en kæledyrskirkegård og dokumenterede hele processen i bogen 'Blinky, the Friendly Hen'.
01:05
Moderne Klassikere: Journey - Don´t Stop Believin 
Et hit bliver ikke altid et øjeblikkeligt hit. Se historien om "Don´t Stop Believin", som først bliver et verdenshit næsten 30 år efter den udkom. Journeys klassiske sang tager bandet på en fantastisk rejse. Fra at være et glemt og afdanket 80´er band ender de pludselig i tv-serier som Sopranos og Glee. Moderne musikkøbere genopdager sangen, som opnår rekorden af at være den mest downloadede sang i hele det 20. århundrede. Mød bandet Journey og hør også historien om at det var et brev fra en seriemorder, som satte Journeys comeback i gang. Sendt første gang 21.02.12 Sendes også 26.02 og 01.03.12
01:35
Designere - Ole Scheeren (2:13) Australsk dokumentarprogram fra 2009. 16:9
Nogle designeres ideer er så banebrydende, at de påvirker vores levevis her og nu og langt ud i fremtiden. Denne gang den tyske arkitekt Ole Scheeren der som arkitekt af det nye hovedkvarter for det kinesiske stats tv har sat sit præg på det moderne Beijing.
02:00
Dagens sang  16:9
- sunget af et af DRs kor.
02:05
Godnat  16:9